Læg budget: Sådan lægger du et budget i 4 simple trin

Er du i tvivl om, hvordan du lægger et budget? Det er faktisk slet ikke så svært, som man skulle tro. Det eneste, det kræver, er, at du tager højde for alle dine indtægter og udgifter både nu og fremadrettet. Herunder følger en trin-for-trin-guide til, hvordan du lægger dit budget.

Hvis du ønsker at komme ud af gæld og spare penge, skal du lave et budget. Et budget består simpelthen af, hvad din indkomst er, og hvor meget du bruger på bestemte ting. Det er som at se på din økonomiske situation på papir – det giver dig tallene bag din økonomi, hvilket vil hjælpe dig med at bestemme, hvor du skal skære ned for at betale gæld af, eller hvor du skal investere mere for at opnå fremtidig økonomisk sikkerhed.

Et budget kan være så simpelt som at skrive alle dine forventede indtægtskilder (indtægter) og alle udgifter, der opstår i løbet af en bestemt periode, ned; det behøver ikke at være kompliceret eller skræmmende! Der er måder at planlægge et budget på uden at gøre det kompliceret.

TRIN 1: Beregn din indkomst

Det er vigtigt at vide, hvor meget du tjener årligt, månedligt eller ugentligt (hvis du får løn hver uge), for at kunne lave et budget. Hvis du ikke allerede kender dette tal, kan du kigge på tidligere lønsedler og kontoudtog for de seneste måneder for at få en idé om, hvad din indkomst er pr. år.

Du kan bruge disse oplysninger kombineret med fremtidige indtægtsprognoser, hvis du får timeløn/månedsløn osv., til at give dig selv de rigtige tal til at udarbejde et budget.

Det burde være ret nemt – du skal bare lægge alle de penge sammen, som du får i et år. Sørg for at trække eventuelle skatter og afgifter ud! Medtag kun indtægtskilder, der vil forblive konstante, og ikke engangspenge i dine beregninger til et budget.

TRIN 2: Beregn dine faste omkostninger

Faste omkostninger er nødvendigheder – ting, som du skal betale hver måned uanset hvad. Det drejer sig bl.a. om udgifter som husleje/lån, afdrag på bil, forsyningsselskaber (vand, el, internet osv.), dagligvarer og benzin. For at få budgettet til at fungere bedst muligt for dig, skal du beregne det gennemsnitlige beløb, du bruger på disse månedlige nødvendigheder.

Hvis nogle regninger svinger fra måned til måned (f.eks. hvis din regning for forsyningsselskaber afhænger af forbruget), skal du tage et gennemsnit af, hvor meget de koster ugentligt eller månedligt i stedet for at beregne et enkelt tal pr. år. På den måde får du et mere præcist billede af, hvor mange penge du bruger.

TRIN 3: Identificer dine variable omkostninger

Variable omkostninger er de udgifter, der udgør resten af dine udgifter, eller “andre” udgifter. Variable omkostninger kan omfatte ting som dagligvarer, når de ikke betragtes som en del af de faste omkostninger, middag ude med venner, underholdning (film/musik), medlemskab af fitnesscenter og endda tøjindkøb.

For disse former for udgifter er det vigtigt at gennemgå kontoudtog eller kreditkortudtog for at få et overblik over, hvor meget der gennemsnitligt bruges om måneden. Igen skal du tage et gennemsnit, hvis nogle regninger svinger mere end andre.

TRIN 4: Udarbejd dit budget

Når du har lagt alle dine tal sammen, skal du kigge dem igennem og se, hvor du kan skære ned, så dine indtægter og udgifter stemmer overens. Hvis du f.eks. tjener 250.000 kr. om året efter skat og kun bruger 200.000 kr. om året på nødvendigheder (og dermed har 50.000 kr. at spare op), ville det være logisk at bruge nogle af disse penge til opsparing og til at betale gæld som f.eks. kreditkort eller studielån.

Budgettering handler om at prioritere, hvordan du ønsker at bruge de penge, du har i din besiddelse (din indkomst). Hvis der er én ting, der afgør, om du kommer ud af gælden og sparer penge effektivt, er det budgettering. Et budget er ikke altid sjovt at planlægge, men det gør det nemt at lære om din økonomiske situation og gøre det muligt at handle – hvilket er det vigtigste.

Du er nu færdig med at lave dit budget

Hvis du ønsker at vende tilbage til det og justere det i fremtiden, er det altid en mulighed. Husk blot, at du kan bruge dit budget som udgangspunkt for at træffe beslutninger om, hvad du skal gøre med dine penge.

Som det er tilfældet med de fleste ting, sker det ikke fra den ene dag til den anden at udvikle sunde økonomiske vaner. Men hvis du skaber gode forbrugsmønstre tidligt, vil det være med til at skabe livslang økonomisk stabilitet. Det kan virke skræmmende at planlægge et budget, men det vil være det hele værd i sidste ende, hvis du holder dig til planen.

Så længe din indkomst forbliver relativt stabil, og de forventede udgifter er beregnet korrekt i dit budget, bør eventuelle ekstra penge, der er tilbage inden månedens udgang, gå til at betale gæld eller investere i opsparing/pensioneringskonti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like